Lige pludselig er der gået mere end en måned siden at jeg har lavet et indlæg på bloggen. Der er sket en masse siden da. Jeg skal måske starte med at fortælle lidt om hverdagen lige for tiden. Den går med at fare rundt i Nuuk til alle mulige små opgaver. De fleste af de opgaver jeg bliver sendt ud til er nogle hvor man gerne skal være lidt omhyggelig. For at i kan få en idé om hvilken type opgaver har jeg lavet:
Vinkælder med dertil hørende hylder, Arkivskab/rum med panserglas skydeglas til et revisionsfirma, Skuffer til Brugsens non food afd., Ny sofagruppe ved billardbordet i Tugto (rensdyret) en af de lokale barer og et skur til vand til en hytte i Kobber Fjorden for Naturinstituttet.
Det sidste var noget af oplevelse. Vi blev sejlet ind i Bunden af Kobberfjorden. Det tager ca. ½ time med 38 knob. Hvor vi skulle lave nogle småting og et skur så de kunne få rindende vand til alle biologer og geologerne.
Det var helt fantastisk vejr derinde og to dage hvor dagene gik med at arbejde, sejle og sove.
Ellers har jeg haft besøg af Hanne. For at hun også fik set lidt mere af Grønland tog vi en tur op langs kysten med Sarfarq Ittuk, passagerskibet som mor også skal med op langs kysten når hun nu kommer herop om 14 dage. Efter et par dage i Ilullissat ved Diskobugten, med masser af Isfjelde fløj vi hjem igen. Det var en fantastisk tur.
Ellers har jeg nået at bestige Lille Malene og venter nu på en god dag til at bestige Store malene. Stenbider sæsonen er også ved at være overstået. Man kunne ellers på Brættet købe 1kg. rogn for en flad 60 krone. Det smager helt fantastisk på nybagt brød med lidt rødløg, creme fraiche og lidt salt og peber. Det tog dog et par dage at nå at spise 1 kg. rogn.
Daligdagen og Nuuk har ændret sig en del. Det mest markante er lyset. Fra at det var lyst 6 timer om dagen bliver det ikke længere rigtigt mørkt. Det er lidt svært at vende sig til.
Der kommer lidt flere indlæg lige så snart at jeg har fundet billederne fra alle vores eventyr.
håber at i alle har det godt i Danmark.
Frede