Onkel Rejsende Mac

Menneskene er nogle mærkelige nogle. De kan pludselig finde på at rejse langt op mod nord uden nogen bedre grund end for at arbejde. Selv Skibstømrere finder vej helt herop. Jeg har fundet en især som jeg vil skildre. Han svarer når man kalder ham Frede.







torsdag den 3. juni 2010

Sæljagt

Pinse søndag startede jeg ud med at være superpraktisk efter at have brugt alle mine ledige stunder på at pleje min ryg. Måtte gå hjem fordi jeg ikke kunne stå op ved høvlebænken. Men så ringede Bjarke, som er ham vi næsten altid sejler med. Om vi ikke skulle tage det gode skib Molly med ud på sæljagt.

Jeg skrev tidligere at snescooter var lig adrenalinkick. Det er sæljagt også i allerhøjeste grad. Det foregår på en lidt speciel måde. Man ligger og enten driver eller sejler i tomgang rundt for at få øje på dem. Det gælder om at "Spotte" dem hutigt inden at de når at trække vejret alt for lang tid. Og så skyde efter dem så de dykker igen. Så river man håndtaget i bund og sejler alt hvad man kan mod den. For så når den kommer op efter en ordentlig gang luft stikker den hele hovedet op i et par sekunder. For at fylde lungerne. Der har man så tid til at sigte og skyde den. Hvis man rammer skal man skynde sig ret meget få den ombord inden den synker.

Og sjovt nok er der ikke så mange billeder fra turene hvor der er lidt aktion.

Mine første hvaler

En lørdag til fyraften kl. 12. Blev jeg hurtigt shanghaiet til en sejltur ind i Godthåbsfjorden. Til et sted godt to timers sejllads ind hvor der skulle være masser af rødfisk. Målet med turen vcar at fiske lidt rødfisk og bagefter prøve at fange nogle helleflyndere. Det gik Ikke så godt. Eller det var et par socialrådgiver studerende der havde fået lidt førstehåndsviden om hvor der var fisk. Fisk var der men de ville ikke rigtigt bide. Så vi stævnede mod et af de andre steder de havde fået at vide at der skulle være noget. Og så faldt vi over et par pukkelhvaler med deres lille unge.

Og straks kom den indre pressefotograf op i en. det er jo typisk at man næsten helt glemmer at nyde øjeblikket men bare vil have den rigtige billede. De svømmede lidt rundt men var nu igang med at finde føde så de svømmede ret langt for hver gang de dukkede op. Bjarke siger at hvis de først finder føde dykker de ret op og ned i længere tid.
Men det lykkedes næsten at få et godt billede op mod solen. Der var vist en der fangede mig med hænderne i lommen på et tidspunkt. Man har vel lov at slappe lidt af på en lørdag. Det var en fantastisk tur på vandet med masser af sol.

tirsdag den 25. maj 2010

Skibskirkegården

Jeg havde fået snuset op via kamikposten (fodposten/sladder) at der var en vig hvor de engang dumpede alle de gamle skibe. Så for et par uger siden tog vi på eventyr for at finde skibskirkegården.

Det lykkedes og vi gik i land med gummibåden og kom hurtigt på gyngende grund. Det var facinerende at se hvor langsomt de forsvinder og hvor lidt man har bekymret sig om miljøet.


Der gik hurtigt eventyr i den og skibene skulle udforskes. Lige en opgave for os. Vi havde dog lidt problemer med at komme ind, døren bandt.

Det var utroligt spændende og man får hurtigt fremkaldt sine klatre evner fra ens barndom. Jeg skal dog nok øve mig lidt på at holde udkig for det gik ikke så godt.

Turen blev forseglet med the og napoleonshatte i havblik og skønt solskin.

Fuld kraft frem


Lige pludselig er der gået mere end en måned siden at jeg har lavet et indlæg på bloggen. Der er sket en masse siden da. Jeg skal måske starte med at fortælle lidt om hverdagen lige for tiden. Den går med at fare rundt i Nuuk til alle mulige små opgaver. De fleste af de opgaver jeg bliver sendt ud til er nogle hvor man gerne skal være lidt omhyggelig. For at i kan få en idé om hvilken type opgaver har jeg lavet:

Vinkælder med dertil hørende hylder, Arkivskab/rum med panserglas skydeglas til et revisionsfirma, Skuffer til Brugsens non food afd., Ny sofagruppe ved billardbordet i Tugto (rensdyret) en af de lokale barer og et skur til vand til en hytte i Kobber Fjorden for Naturinstituttet.

Det sidste var noget af oplevelse. Vi blev sejlet ind i Bunden af Kobberfjorden. Det tager ca. ½ time med 38 knob. Hvor vi skulle lave nogle småting og et skur så de kunne få rindende vand til alle biologer og geologerne.
Det var helt fantastisk vejr derinde og to dage hvor dagene gik med at arbejde, sejle og sove.

Ellers har jeg haft besøg af Hanne. For at hun også fik set lidt mere af Grønland tog vi en tur op langs kysten med Sarfarq Ittuk, passagerskibet som mor også skal med op langs kysten når hun nu kommer herop om 14 dage. Efter et par dage i Ilullissat ved Diskobugten, med masser af Isfjelde fløj vi hjem igen. Det var en fantastisk tur.

Ellers har jeg nået at bestige Lille Malene og venter nu på en god dag til at bestige Store malene. Stenbider sæsonen er også ved at være overstået. Man kunne ellers på Brættet købe 1kg. rogn for en flad 60 krone. Det smager helt fantastisk på nybagt brød med lidt rødløg, creme fraiche og lidt salt og peber. Det tog dog et par dage at nå at spise 1 kg. rogn.

Daligdagen og Nuuk har ændret sig en del. Det mest markante er lyset. Fra at det var lyst 6 timer om dagen bliver det ikke længere rigtigt mørkt. Det er lidt svært at vende sig til.

Der kommer lidt flere indlæg lige så snart at jeg har fundet billederne fra alle vores eventyr.
håber at i alle har det godt i Danmark.

Frede

søndag den 28. marts 2010

En tur i fjeldet

Det er godt nok en 14 dage siden. Men vi tog en tur op i fjeldet mellem De to bjerge Lille Malene og Store Malene. Imellem dem ligger der en af de indsøer som vi får frisk vand fra.










Idéen med turen var at Sulut og Kenneth har fået en lille hund. Nuuki. Som vi skulle lufte og prøve at se om hun kunne vænne sig til riffelskud. Så det var jo en kærkommen lejlighed til at skyde lidt til måls. Det lykkedes os at ramme en halvliters sodavand på ca. 150 meter. en del gange. Jeg er dog ikke så dygtig som Sulut han kunne ramme stående. Jeg nøjes med at skyde knælende. Som man sikkert lige kan ane ligger Nuuki i riffelposen og hygger sig. det hun synes var mest spændende var de tomme hylstre der dansede på klippen når vi ladede.


Hun begyndte dog at fryse til sidst. Så vi skiftedes til at holde hende indenfor jakken. Det lille pus.
Det var fantastisk vejr. den dag. Man kan ane Nuuk by i baggrunden. Jeg vil tro at vi er ca. 300m oppe.

adrenalin = Snescooter

I denne uge har en der hedder søren (Sulut) haft besøg af sine forældre. Og så arrangerede de at låne et par snescootere og køre en aftentur på dem onsdag aften. Jeg var så heldig at blive hentet lige til fyraften. Vi kørte på en af de ældste der er i byen og en 600cc. Begge af mærket yamaha. Det var fedt. Der var desværre ikke så meget sne men du kan meget hurtigt nå en fantastisk fart. Det er næsten som at køre motorcykel. Man fordeler bare vægten noget mere. Og så er der rimeligt mange bakker/fjeldsider som man kører op og ned af. Det gør det hele rimeligt teknisk at køre. Men usandsynligt sjovt. Og utroligt fysisk krævende. Så efter en lang arbejdsdag og halvanden to timer på snescooter sov jeg rigtigt godt den dag.

Årets første fisketur

Så er bådebroerne igang med at blive lagt i vandet til alle lystbådene. Det resulterer i nærmest en form for panik med at få sin båd klar og i vandet. Vi var ude og kigge lidt på vandet igår. Det var lige fra rigtigt koldt til det skønneste forårsvejr. Hvor man virkelig kunne mærke varmen fra solen. Vi sejlede ind i kobberfjorden som ligger lige ved Nuuk.

Inde i Kobberfjorden fik vi selskab af en ung havørn. De får først de hvide fjer efter 5 år. vi blev ikke helt enige om det var en kongeørn eller en havørn. Men den kredsede meget tæt på båden. Enten fordi den var helt vild med Kim Larsen eller for at se om vi fangede nogle fisk.
Turen var helt sikkert en succes. Det bliver ved med at overaske mig hvor øde der er tyve min. væk fra Nuuk. Det er ren medicin at komme lidt væk fra byen. Man kan nemt opleve at være fanget på halvøen. Fordi der er vand på tre sider og fjeld på den sidste side.