Onkel Rejsende Mac

Menneskene er nogle mærkelige nogle. De kan pludselig finde på at rejse langt op mod nord uden nogen bedre grund end for at arbejde. Selv Skibstømrere finder vej helt herop. Jeg har fundet en især som jeg vil skildre. Han svarer når man kalder ham Frede.







søndag den 28. marts 2010

Årets første fisketur

Så er bådebroerne igang med at blive lagt i vandet til alle lystbådene. Det resulterer i nærmest en form for panik med at få sin båd klar og i vandet. Vi var ude og kigge lidt på vandet igår. Det var lige fra rigtigt koldt til det skønneste forårsvejr. Hvor man virkelig kunne mærke varmen fra solen. Vi sejlede ind i kobberfjorden som ligger lige ved Nuuk.

Inde i Kobberfjorden fik vi selskab af en ung havørn. De får først de hvide fjer efter 5 år. vi blev ikke helt enige om det var en kongeørn eller en havørn. Men den kredsede meget tæt på båden. Enten fordi den var helt vild med Kim Larsen eller for at se om vi fangede nogle fisk.
Turen var helt sikkert en succes. Det bliver ved med at overaske mig hvor øde der er tyve min. væk fra Nuuk. Det er ren medicin at komme lidt væk fra byen. Man kan nemt opleve at være fanget på halvøen. Fordi der er vand på tre sider og fjeld på den sidste side.

0 kommentarer:

Send en kommentar