Onkel Rejsende Mac

Menneskene er nogle mærkelige nogle. De kan pludselig finde på at rejse langt op mod nord uden nogen bedre grund end for at arbejde. Selv Skibstømrere finder vej helt herop. Jeg har fundet en især som jeg vil skildre. Han svarer når man kalder ham Frede.







mandag den 1. marts 2010

Polar Amaroq

Så er jeg dukket op til overfladen igen. Jeg har den sidste uges tid arbejdet på en rejetrawler. Størrelsesmæssigt er den nok i samme liga som slæbebådene Anders sejler med. Den var kommet ind med maskinskade. 3 topstykker blev fløjet op fra DK over Norge for at blive klacificeret til at sejle heroppe.










Min opgave gik ud på alm. vedligehold af produktionsdækket. Ombord er der et helt dæk hvor der er installeret en komplet rejefabrik istand til at lave 6 sorteringer eller linier. Det hele er utroligt komprimeret. man kravler næsten rundt. hvis man, som jeg, skal ind hvor man normalt ikke bevæger sig kan man næsten ligeså godt lægge sig på transportbåndet og vente på man kommer igennem maskineriet.


De koger og fryser en hel af rejerne ned. Og pakker dem i færdige 5 kg. kasser, 50 kg sække eller 300gr. pakker til japan. Det er kun de allerstørste og bedste rejer de får. Der er en "special uddannet" japaner ombord til at superviserer at det er den bedste kvalitet. De har en pladefryser der er istand til at lynfrysede fine rejer på næsten ingen tid.

Jeg brugte alt den tid jeg kunne på at reparere fuger og andre småting som ikke længere ville kunne leve op til fødevarerstyrelsens krav. Netop derfor var de utroligt omhyggelige med at sikre sig at det vi lavede også var iorden.



De kan laste 400 tons rejer. Og er ca. 20 mand ombord. En af de ansatte i BJ har arbejdet som trawlebøder/trawlbasse. (bøder/reparerer trawl/net) og de havde på det tidspunkt 300 havdage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar