En tur i fjeldet

Det er godt nok en 14 dage siden. Men vi tog en tur op i fjeldet mellem De to bjerge Lille Malene og Store Malene. Imellem dem ligger der en af de indsøer som vi får frisk vand fra.

Idéen med turen var at Sulut og Kenneth har fået en lille hund. Nuuki. Som vi skulle lufte og prøve at se om hun kunne vænne sig til riffelskud. Så det var jo en kærkommen lejlighed til at skyde lidt til måls. Det lykkedes os at ramme en halvliters sodavand på ca. 150 meter. en del gange. Jeg er dog ikke så dygtig som Sulut han kunne ramme stående. Jeg nøjes med at skyde knælende. Som man sikkert lige kan ane ligger Nuuki i riffelposen og hygger sig. det hun synes var mest spændende var de tomme hylstre der dansede på klippen når vi ladede.

Hun begyndte dog at fryse til sidst. Så vi skiftedes til at holde hende indenfor jakken. Det lille pus.
Det var fantastisk vejr. den dag. Man kan ane Nuuk by i baggrunden. Jeg vil tro at vi er ca. 300m oppe.

adrenalin = Snescooter

I denne uge har en der hedder søren (Sulut) haft besøg af sine forældre. Og så arrangerede de at låne et par snescootere og køre en aftentur på dem onsdag aften. Jeg var så heldig at blive hentet lige til fyraften. Vi kørte på en af de ældste der er i byen og en 600cc. Begge af mærket yamaha. Det var fedt. Der var desværre ikke så meget sne men du kan meget hurtigt nå en fantastisk fart. Det er næsten som at køre motorcykel. Man fordeler bare vægten noget mere. Og så er der rimeligt mange bakker/fjeldsider som man kører op og ned af. Det gør det hele rimeligt teknisk at køre. Men usandsynligt sjovt. Og utroligt fysisk krævende. Så efter en lang arbejdsdag og halvanden to timer på snescooter sov jeg rigtigt godt den dag.

Årets første fisketur

Så er bådebroerne igang med at blive lagt i vandet til alle lystbådene. Det resulterer i nærmest en form for panik med at få sin båd klar og i vandet. Vi var ude og kigge lidt på vandet igår. Det var lige fra rigtigt koldt til det skønneste forårsvejr. Hvor man virkelig kunne mærke varmen fra solen. Vi sejlede ind i kobberfjorden som ligger lige ved Nuuk.

Inde i Kobberfjorden fik vi selskab af en ung havørn. De får først de hvide fjer efter 5 år. vi blev ikke helt enige om det var en kongeørn eller en havørn. Men den kredsede meget tæt på båden. Enten fordi den var helt vild med Kim Larsen eller for at se om vi fangede nogle fisk.

Turen var helt sikkert en succes. Det bliver ved med at overaske mig hvor øde der er tyve min. væk fra Nuuk. Det er ren medicin at komme lidt væk fra byen. Man kan nemt opleve at være fanget på halvøen. Fordi der er vand på tre sider og fjeld på den sidste side.

Grønlandsk plastik

Der dukker fra tid til anden en masse forskellige dupilakker, Narhvaltænder og Barder op. De her er rimeligt sjældne barder, i den længde. Og i utrolig flot stand. Barderne bliver brugt til alle mulige kunstværker. Og er også kendt som Grønlandsk plastik. Man bliver lige 5cm lavere når man tænker på hvor stor den hval har været. Og det er kun dens mund. puha. Kan dog ikke sige om den har dårlig ånde.

Til den indre elektrikker

Er ved at vende mig til at gå med mit lille kamera hele tiden. fordi så dukker billeder som dette op. Det er et lidt større landstrømskabel end man normalt ser i sjællandske havne. Mener at det er 63 amp. De bekymrer sig ikke så meget over varmetab.

Lørdag efter der er kommet løn

Der er rigtigt mange dejlige mennesker heroppe. Og jeg har været heldig at få lov til at arbejde sammen med nogle gode gutter. Men lørdag efter vi har fået løn er der ikke mange på arbejde. I lørdags kunne jeg dog ikke lade være med at nuppe et billede af en matros der nyder livet.

Polar Amaroq

Så er jeg dukket op til overfladen igen. Jeg har den sidste uges tid arbejdet på en rejetrawler. Størrelsesmæssigt er den nok i samme liga som slæbebådene Anders sejler med. Den var kommet ind med maskinskade. 3 topstykker blev fløjet op fra DK over Norge for at blive klacificeret til at sejle heroppe.

Min opgave gik ud på alm. vedligehold af produktionsdækket. Ombord er der et helt dæk hvor der er installeret en komplet rejefabrik istand til at lave 6 sorteringer eller linier. Det hele er utroligt komprimeret. man kravler næsten rundt. hvis man, som jeg, skal ind hvor man normalt ikke bevæger sig kan man næsten ligeså godt lægge sig på transportbåndet og vente på man kommer igennem maskineriet.

De koger og fryser en hel af rejerne ned. Og pakker dem i færdige 5 kg. kasser, 50 kg sække eller 300gr. pakker til japan. Det er kun de allerstørste og bedste rejer de får. Der er en "special uddannet" japaner ombord til at superviserer at det er den bedste kvalitet. De har en pladefryser der er istand til at lynfrysede fine rejer på næsten ingen tid.

Jeg brugte alt den tid jeg kunne på at reparere fuger og andre småting som ikke længere ville kunne leve op til fødevarerstyrelsens krav. Netop derfor var de utroligt omhyggelige med at sikre sig at det vi lavede også var iorden.

De kan laste 400 tons rejer. Og er ca. 20 mand ombord. En af de ansatte i BJ har arbejdet som trawlebøder/trawlbasse. (bøder/reparerer trawl/net) og de havde på det tidspunkt 300 havdage.